Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Global stigning i depression, angst og stress blandt ældre

Studie indikerer en stigende forekomst med alderen, der kan øge selvmordsrisikoen.

Ældre, credit SK

Foto: SK, Unsplash

Et nyt review kombinerer resultater fra flere undersøgelser for at beregne den samlede forekomst af depression, angst og stress blandt ældre (65+) på baggrund af studier fra 1987 til 2023.

På globalt plan var forekomsten af depression ca. 19 procent, angst 17 procent og stress 14 procent blandt ældre, men der blev ikke fundet en generel stigning i forekomsten over tid blandt gruppen af ældre.

Depression blandt ældre kan bidrage til fysiske sygdomme, reducere genoptræning efter behandling og øge risikoen for selvmord. Angst kan nedsætte funktionelle evner og den overordnede livskvalitet. Stress har dybtgående indvirkning på mentalt og fysisk helbred og er gradvist steget blandt ældre – og forventes fordoblet i det kommende årti. Særligt tre parametre var tydelige:

  1. Forekomst af depression (55,1 procent) og angst (29,5 procent) er højere i Afrika end i andre regioner. Til sammenligning var forekomsten af depression 12,3 procent og angst 11,9 procent i Europa. Studiet viser, at manglende adgang samt mistillid til sundhedsydelser, stigmatisering og sociale barrierer bidrog til øget risiko for depression og angst blandt ældre i den afrikanske befolkning.
     
  2. Stressniveauet steg blandt ældre under coronapandemien. Her bidrog frygt for død, sygdom, falske nyheder og færre sociale kontakter til øget stress.
     
  3. Depression var mere udbredt blandt ældre på plejehjem (60,7 procent) end i andre omgivelser. Studiet viser, at boligsituationen påvirker niveauet af angst, stress og depression hos ældre, og at sociale faktorer som følelsen af at høre til samt at have ansvar og meningsfulde relationer spiller en vigtig rolle for ældres mentale sundhed.
     

Depression, angst og stress er blandt de største helbredsudfordringer for ældre og kan øge selvmordsrisikoen. Den øgede forekomst understreger behovet for yderligere undersøgelser samt fokus på strategier, der reducerer risikofaktorer.

Kilde