Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Autisme og følelsesregulering blandt børn og unge

Ifølge en ny metaanalyse af over 55 studier har børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (autisme) større problemer med følelsesregulering og følelsesmæssig dysregulering sammenlignet med børn uden autisme.

Barn, forskellige følelser som bobler
Billedet er AI-genereret.

Resultaterne peger på, at fokus på følelsesregulering og -dysregulering bør være en vigtig del af vurderingen af børn og unge med autisme og et centralt fokus i interventioner for denne gruppe. I metaanalysen finder man, at børn og unge med autisme har mere ufleksible, uhensigtsmæssige og utilpassede måder at håndtere følelser på. Alvorsgraden af autisme har en tydelig sammenhæng med lavere sociale færdigheder og internaliserende symptomer som angst og depression.
 

Studiet viser, at ikke-medicinske behandlinger, der inkluderer træning i følelsesregulering, giver gode resultater i forhold til udvikling af særligt sociale færdigheder. Dette tyder på, at ikke-medicinsk behandling kan være nyttigt for børn og unge med autisme. Forfatterne påpeger, at det er vigtigt at foretage længere studier af gruppen for at undersøge langsigtede effekter af vanskeligheder med følelsesregulering og udfordringer med -dysregulering i forhold til autismesymptomer, udviklingen af sociale færdigheder samt internaliserende og eksternaliserende symptomer.

Kilde

Restoy, D., Oriol-Escudé, M., Alonzo-Castillo, T., Magán-Maganto, M., Canal-Bedia, R., Díez-Villoria, E., Gisbert-Gustemps, L., Setién-Ramos, I., Martínez-Ramírez, M., Ramos-Quiroga, J.A., Lugo-Marín, J. “Emotion regulation and emotion dysregulation in children and adolescents with Autism Spectrum Disorder: A meta-analysis of evaluation and intervention studies”. Clin Psychol Rev. 2024 Apr;109:102410. doi: 10.1016/j.cpr.2024.102410. Epub 2024 Feb 21. PMID: 38401510.

Tema, børn og psykisk sygdom, forældre, Camilla og Peter

Autisme er en anderledes måde at sanse og være i verden på. Nogle har brug for meget støtte, mens andre klarer sig selv. Her møder du mennesker, hvor autisme er en del af deres hverdag, og eksperter, der gør os klogere på, hvordan vi kan skabe bedre...