Fra traumer til triatlon: Svends vej ud af angsten
Svend Kløcker på 17 år lider af angst og er ved at blive udredt for kompleks PTSD. Nu laver han en vild indsamling for Psykiatrifonden for at inspirere andre og sætte fokus på mental sundhed.
Foto: Privat
Svend Kløcker er 17 år. En ung mand med stor energi og meget på hjerte, men også en ung mand, der hver dag ”kæmper mod sin egen hjerne,” som han siger.
Svend kæmper for, at flere får den støtte, de har brug for, ved at samle ind til Psykiatrifonden. Han deler åbent sin rejse – både sejre og svære dage – for at vise, at ingen skal stå alene.
Svend har angst, og en dag i hans liv kan føles som at skulle bestige et bjerg – uden at vide, om han er i stand til at nå toppen eller for den sags skyld komme ned igen.
Angsten har altid været en del af Svends liv. Så længe han kan huske, har han været ængstelig og påpasselig. Han har også været bange for at kaste sig ud i nye ting, og det kan der være en anden god grund til: Svend er ved at blive udredt for C-PTSD, altså kompleks PTSD.
”Jeg har været ude i banderelateret kriminalitet. I mine flashbacks oplever jeg, at min bedste ven bliver slået ihjel. Jeg lider af dissociativ amnesi, så jeg har glemt alt, der var traumatiserende. Minderne begyndte først at vende tilbage, da jeg startede på medicin for min angst.”
De første to måneder på den nye medicin får Svend det ene flashback efter det andet. Voldsomme minder finder vej.
PTSD er en psykisk lidelse, som kan opstå, hvis man har været ude for en traumatisk oplevelse.
”Det sygeste anfald”
På trods af ængstelighed og forsigtighed får Svend den ene fysiske skade efter den anden. Han er nemlig et dedikeret sportsmenneske, der elsker al sport – og er god til det. Han går på idrætsefterskole, hvor den fysiske aktivitet giver ham en pause fra angsten:
”Jeg kan give slip, når jeg er i sporten. Når jeg løber, cykler og svømmer. På banen er al angst væk.”
Jeg kan give slip, når jeg er i sporten. Når jeg løber, cykler og svømmer. På banen er al angst væk.
For få uger siden skete der alligevel noget derude på banen. En anden elevs knæskal gik af led i et spring, og det aktiverede noget i Svend:
”Jeg fik det sygeste anfald, hvor jeg slet ikke var til stede. Hvis man ikke har set det før, kan man ikke se, at jeg er midt i et flashback. Min kammerat var der, og han tager min telefon og filmer mig midt i det. Man kan ikke se det på videoen, og han har aldrig set mig have et flashback før, så han aner ikke, hvad der sker.”
Svend fortæller, at de senere kunne grine af det på trods af alvoren: ”Man bliver nødt til at kunne rumme dele.”
Svend Kløcker kan ikke forudsige, hvad der fremkalder et flashback. Men han bliver hele tiden klogere. Også på sin angst.
”Jeg har meget få angstanfald i øjeblikket. Jeg har lært at sige, hvornår jeg ikke kan magte mere. Det betyder også, at jeg nogle gange får fravær, men nogle gange må jeg bare trække mig. Det må jeg nok tage med mig resten af mit liv.”
Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.
Forskelsbehandling
Svend har et kompliceret forhold til psykiatrien.
Da jeg var 13, blev jeg tjekket for skizofreni og psykose, hvilket jeg ikke blev fortalt, og vi fandt først ud af det, da vi kunne læse i min journal, at det faktisk var de undersøgelser, de havde lavet på mig.
”De er blevet bedre til at lytte til min angstdiagnose. Da jeg var 13, blev jeg tjekket for skizofreni og psykose, hvilket jeg ikke blev fortalt, og vi fandt først ud af det, da vi kunne læse i min journal, at det faktisk var de undersøgelser, de havde lavet på mig.”
Belastningsreaktioner fremkalder ofte psykosesymptomer, men det fortalte man dem ikke. Informationsniveauet var lavt dengang. Det har ændret sig, og Svend har de seneste år hørt både sagsbehandlere og psykologer i psykiatrien fortælle ham, at det ”ikke altid er en fordel at have en diagnose på papiret”. Han har hørt om sagerne med ADHD-diagnosticerede og udfordringer med kørekort, og så er der militæret, som er lukket land for Svend:
”Jeg kan ikke komme i militæret, for jeg kan få voldsomme flashbacks, når jeg hører skud eller sirener. Lad os sige, at jeg er fanget i et flashback på arbejdet og mister tidsfornemmelsen i flere timer, så kan det få konsekvenser, og jeg kan måske risikere at blive fyret.”
Vild indsamling for Psykiatrifonden
Svend Kløcker understreger, at ingen har forsøgt at tale ham fra at blive udredt. Men han er flere gange blevet gjort ham opmærksom på, at der i dagens samfund er ting, man ikke har mulighed for, når man ”har en diagnose på papiret,” som de har sagt.
Jeg fandt ud af, hvor dejligt det var at lægge telefonen væk og bare være i min egen verden.
Den stigmatisering vil Svend gøre op med. Han vil have bedre vilkår og mere oplysning. Blandt andet derfor har han startet en indsamling til fordel for Psykiatrifondens arbejde. Og det er en ambitiøs indsamling af en ambitiøs ung mand: Svend vil løbe en ironman. Altså svømme 3,8 kilometer, cykle 180 kilometer og til sidst løbe 42 kilometer. Lige nu er Svend i gang med to års forberedelse, før han i 2027 tilbagelægger de mange kilometer.
Hvordan kom Svend på ideen? Tilbage i 2024 begyndte han at løbe lange ture for at få tiden til at gå.
”Jeg fandt ud af, hvor dejligt det var at lægge telefonen væk og bare være i min egen verden. Jeg løb langsomt i starten, men jeg løb. Og stille og roligt begyndte jeg at kombinere det med cykling. Samtidig så jeg en serie af youtuberen Nick Bare om vejen hen mod en ironman, og det så vildt fedt ud. Det lignede noget, jeg ikke kunne magte – og netop derfor gør jeg det.”
Svend skriver blandt andet om sin indsamling:
"Psykiske udfordringer forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver tid, dedikation og en kampvilje, der nogle dage føles umulig at finde.
Derfor gør jeg det her. Ikke kun for mig selv, men for at vise andre, at vi kan mere, end vi tror – også når hjernen skriger "du kan ikke". Jeg dokumenterer hele min rejse, både de vilde sejre og de dage, hvor jeg allermest har lyst til at give op.
Og her kommer du ind i billedet. Jeg samler ind til Psykiatrifonden, så flere kan få den støtte, de har brug for. Ingen skal stå alene i deres kamp. Så hvis du vil være med til at gøre en forskel, så smid en donation – stor eller lille, alt tæller."