Børn og unge: Mangelfuld forskning i selvmordsforebyggelse
En global stigning i andelen af selvmordstanker, selvmordsrelateret adfærd og selvmordsforsøg blandt unge mellem 10 og 19 år har medført øget fokus på at forebygge selvmordsadfærd.
Selvmordsforebyggende interventioner er korte behandlinger udviklet til selvmordstruede voksne, og forskning har vist en positiv effekt på voksne. Derfor er samme interventioner udbredt i behandlingen af unge, men der er manglende evidens for, om behandlingsformerne virker på unge.
Nyt review finder ikke entydig evidens for, at interventionerne reducerer selvmordstanker, selvmordsrelateret adfærd, selvmordsforsøg eller akutte indlæggelser blandt unge.
Reviewet viste, at der kun er få valide studier foretaget blandt unge samt stor variation i, hvordan selvmordsforebyggende interventioner er udformet, hvilket gør det sværere at sammenligne resultater. Studiet opfordrer til, at der forskes i, hvilke dele af selvmordsforebyggende interventioner, der virker bedre, og hvad unge har gavn af, gennem valide forskningsforsøg.
Albaum, C., Irwin, S.H., Muha, J., Schumacher, A., Clarissa, S., Finkelstein, Y., Bridge, J. A., Korczak, D. J. Safety Planning Interventions for Suicide Prevention in Children and Adolescents: A Systematic Review and Meta-Analysis. JAMA Pediatr. 2025 May 19: e251012. doi: 10.1001/jamapediatrics.2025.1012. Epub ahead of print. PMID: 40388177; PMCID: PMC12090068.