Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Efter ringe tal: Giv børn og unge ret til behandling under udredning

I dag kom 2024-tallene for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Og for børn og unge ser det fortsat uhyre ringe ud. ”På trods af de politiske tiltag er vi ikke kommet nogen vegne”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Dreng på trappe
 

Publiceret 14. marts 2025

Otte ud af ti børn og unge ventede længere på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien end de 30 dage, de har krav på. 13.300 børn og unge var henvist i alt, og i 79 procent af de forløb blev tidsrammen ikke overholdt. 

Det viser de nye tal for overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien, som blev offentliggjort i dag. Tallene dækker 4. kvartal 2024.

Dagens tal er en anelse bedre end 3. kvartal 2024, hvor 83 procent ikke blev overholdt, men gennemsnitligt overholdt børne- og ungdomspsykiatrien ikke retten til udredning og behandling i 78 procent af samtlige tilfælde i årets løb. Året før, i 2023, var gennemsnittet knap 60 procent.  

At børn og unge ikke bliver udredt til tiden, er blevet status quo. 
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden

Brug tiden klogere

“At børn og unge ikke bliver udredt til tiden, er blevet status quo. Derfor mener vi i Psykiatrifonden, at regeringens udspil forud for de kommende forhandlinger skal indeholde seriøse politiske forslag, der kan vende udviklingen. Vi foreslår, at ventetiden skal bruges klogere, og det skal være en patientrettighed, at børn og unge kan begynde på behandling, mens de venter på udredning, ”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.  

En del af forklaringen på den markante forværring fra 2023 til 2024 er, at der var stor forskel fra region til region på, hvordan man registrerede forløbene, så tallene i nogle regioner så bedre ud, end de reelt var. Siden blev registreringspraksis rettet ind, og det afspejler sig i tallene for 2024. 

Marianne Skjold, direktør, Psykiatrifonden

Nye tal viser, at børn og unge i Danmark endnu engang ikke bliver udredt til tiden. Vi ser et systemsvigt af dem, der har allermest brug for akut hjælp, mener Psykiatrifonden.

Børn unge og familier sat i stå 

Siden 2022 har politikerne arbejdet på en tiårsplan for psykiatrien, og om kort tid skal næste etape forhandles. At det haster med en plan, er de ringe tal for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten et tydeligt tegn på:

Børn og unge i alvorlig mistrivsel venter og venter. De og deres familier er sat i stå og får ingen hjælp.
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden

”Børn og unge i alvorlig mistrivsel venter og venter. De og deres familier er sat i stå og får ingen hjælp. På trods af de politiske tiltag er vi ikke kommet nogen vegne”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold. 

Ret til behandling i ventetiden 

I januar fremlagde Sundhedsstyrelsen en model for hurtig hjælp og bedre støtte til børn og unge, når de starter i udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Psykiatrifonden ser positivt på tankerne bag modellen, men mener, at det bør blive en patientrettighed, at børnene og de unge får hurtig behandling.  

”Vi foreslår, at de får ret til en behandlingssamtale i løbet af de første 14 dage af udredningsperioden. Det virker på tværs af diagnoser. Derfor giver det god mening, selv om barnet eller den unge endnu ikke er færdigudredt”, siger Marianne Skjold.  

Nedadgående spiral med store konsekvenser 

Indtil videre er ingen synlig bedring sket, og i efteråret viste en undersøgelse fra Lægeforeningen, at de midler, politikerne allerede har afsat til psykiatrien, ikke kan mærkes nogen steder.  

Børn, unge og deres familier er sat ud af spillet.
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden

”Børn, unge og deres familier er sat ud af spillet. Børn og unge kommer ikke i skole eller i gang med uddannelse. Forældre kan miste deres arbejde og risikerer at få belastningsreaktioner på grund af den desperate situation, familien er i”, siger Marianne Skjold.  

Psykiatrifonden dokumenterede de alvorlige konsekvenser for hele familien af ikke at få hjælp, i en undersøgelse blandt forældre til børn med psykiatriske diagnoser. Den viste, at 84 procent af forældrene oplever, at barnets situation har negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse eller problemer med arbejde og økonomi. 

Forældreundersøgelse, pige, mor i baggrund (billedet er skabt ved hjælp af kunstig intelligens)
Billedet er AI-genereret.

Børns psykiske mistrivsel har store negative konsekvenser både for børn, forældre og samfund, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden. Nu udgiver Psykiatrifonden den samlede undersøgelsesrapport og kommer med to nye anbefalinger, som skal styrke...