Luk

Hvad ved du om psykiske sygdomme?

Nogle har svære depressioner, andre har bipolar lidelse eller kæmper med angst. Fælles for mange er, at de oplever at mødes med fordomme og uvidenhed om deres psykiske sygdom. Her kan du høre nogle modige beskrivelser fra mennesker, der er blevet mødt med fordomme i deres hverdag.

Anne Marie

Anne Marie har bipolar lidelse, og er især ked af fremstillingen af hendes sygdom gennem film og medier. Her oplever hun tit, at folk med bipolar lidelse fremstilles utilregnelige og farlige. Mange tror heller ikke, man er i stand til at have mand og børn. Men det kan Anne Marie altså sagtens.

Katrine

Katrine har kæmpet med en svær depression. Her fortalte folk ofte, at man ikke kunne se det på hende, eller at hun så godt ud. Selvom det var kærligt ment, oplevede Katrine det anderledes. For det meste følte hun både frustration og manglende forståelse af sin sygdom.

Oliver

Oliver har bipolar lidelse, og oplever tit, at folk prøver at give ham gode råd. ”Tag en kop te” eller ”Mindfulness skal nok hjælpe” er blot nogle af de råd, han får med på vejen. Men så simpelt er det ikke, når man har bipolar lidelse.

Amalie

Mange tror for eksempel, at man bliver fagligt dårligere, hvis man har en alvorlig psykisk sygdom. Amalie lider af angst – og klarer sig rigtig godt i skolen. Men det er ikke ensbetydende med, at hun er rask. Angst er en nuanceret sygdom, der tager sig forskelligt ud fra person til person.