Tema: Rusmidler og selvmedicinering
Når man dulmer sine symptomer – uanset om de er fysiske eller psykiske – ved at indtage medicin eller rusmidler uden om læge, kan man tale om selvmedicinering. I dette tema kan du blive klogere på den komplekse sammenhæng mellem psykisk sygdom og misbrug.
Mange har åbnet en flaske vin efter en hård dag eller er måske taget i byen for at glemme en dårlig oplevelse. Nogle tyr til mad eller store mængder sukker som trøst.
Man skal være varsom med at konkludere, hvornår der er tale om selvmedicinering, særligt i forbindelse med psykiske lidelser.
Som der står i bogen Psykisk sårbarhed og rusmidler – sammenhænge og perspektiver (2024):
”Mange mennesker, der udvikler et problematisk rusmiddelforbrug, er også diagnosticeret med en psykisk lidelse, og en stor andel af mennesker, der diagnosticeres med en psykisk lidelse, har rusmiddelrelaterede problemer.”
Vi har alle forskellige strategier til at håndtere de udfordringer, vi møder i livet. Ikke alle strategier er lige sunde eller fornuftige, men vi oplever, at de virker på den ene eller den anden måde.
Når man dulmer sine symptomer – uanset om de er fysiske eller psykiske – ved at indtage medicin eller rusmidler uden om læge, kan man tale om selvmedicinering.
Kæmper man både med en psykisk lidelse og et rusmiddelbrug, kaldes det dobbeltdiagnose. Her taler mange eksperter om ”hønen eller ægget”, for hvad skal man behandle først, og hvordan påvirker de hinanden?
Tidligere har man delt det op, så misbrugsbehandling blev behandlet i kommunen, mens den psykiatriske behandling fandt sted i regionen. I dag er man ved at samle det i regionen, så man ikke længere kan blive kastet frem og tilbage i systemet.
Men man er ikke i mål.
I dette tema kan du møde Morten, der begyndte at selvmedicinere med opioider, mens han ventede på hjælp. Du kan også møde moren til en søn, der begyndte at dulme med hash som 14-årig. Eksperter gør dig klogere på rusmidler og tilbyder gode råd til pårørende.
Som pårørende kan du føle dig meget alene. Samtidig føler du måske, at du har et særligt ansvar for den person, som lider under et misbrug eller en dobbeltdiagnose. Vi har spurgt afdelingsleder i Rusmiddelafsnittet i Aalborg Kommune Theresa Lyngdahl, hvad du kan gøre som pårørende.
”Første skridt er at række ud. Du skal vide, at du aldrig er alene. Det kan stadig være tabubelagt at være pårørende, men det er vores erfaring, at det er godt at møde andre med samme problematikker. Derfor er det godt at få sagt det højt.”
Theresa Lyngdahl fortæller, at de i Aalborg Kommune har et team til pårørende på fire personer, som kan give råd og vejledning samt behandling både individuelt og i grupper. Men der er hjælp at finde mange steder i landet.
”Du behøver ikke henvende dig i din egen kommune for at få rådgivning. Rusmiddelcentre kan give råd og vejledning, og de vil kunne fortælle om muligheder for gruppeterapi, frivilligsteder og mere i dit nærområde. Mange kan også give online-råd.”
Du kan også henvende dig i Psykiatrifondens rådgivning. Vi hjælper også pårørende.
Læs mere her: Hjælp og rådgivning
Morten blev afhængig af opioider, da han ventede på hjælp
I snart fire år har Morten Falk Størling ventet på den rette hjælp. Det kunne have kostet ham livet. Nu håber han, at andre mænd også tør åbne op.
Det siger eksperterne
Ved vi, hvem der bliver afhængige af rusmidler?
Ekspert fortæller om afhængighedens faser og de hovedgrupper, man oftest taler om i forskningen.
Ældrepsykiatri og rusmidler: Alkohol fylder mest, men noget er på vej
På tværs af regioner er billedet klart, men nye rusmidler er på vej. Heldigvis bliver mulighederne for behandling også styrket.
Fakta: Rusmidler og selvmedicinering
Som 14-årig begyndte Johannes at dulme med alkohol og hash
Uden den rette støtte til familien endte Charlottes søn i de forkerte miljøer. Han begyndte at tage stoffer og har fået en behandlingsdom. Familien prøver at være håbefuld – men de er bange for, hvad der sker, når Johannes fylder 18 år.
En stor rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange med psykisk sygdom bruger nikotin for at dulme deres symptomer.
Men mange ved ikke, at der er indholdsstoffer i tobaksrøgen, der øger risikoen for psykisk sygdom, mere præcist angst, depression, skizofreni og psykoser.
Ifølge rapporten kan tobak både udløse, vedligeholde og forværre psykisk sygdom.
Læs hele rapporten: Sundhedsstyrelsen: Rygestop kan mindske psykiatriske symptomer og medicinbehov
Julies forbrug af snus gjorde hendes psykiske symptomer værre
23-årige Julie blev mere paranoid og fik det værre, da hun blev afhængig af snus. Alligevel var hun bange for abstinenser. Julie deler sin historie om afhængighed, og en ekspert deler ny viden og gode råd.
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv
Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.