Tema: Sport og psykisk sygdom
Når vi ser på atleter, ser vi ofte bare en krop. En toptrænet krop. Vi får ikke en fornemmelse af mennesket bag. Når vi får et glimt af sportsstjernernes hverdag, er det sjældent et liv, vi kan relatere til. Men i de senere år er der begyndt at ske noget.
Flere af vores idoler viser sprækker i facaden med en ærlighed, vi ikke er vant til. Psykisk sygdom rammer os alle, også de stjerner, som fremstår så (fysisk) sunde.
Den franske fodboldstjerne Paul Pogba har fortalt om depression. Amerikanske Simone Biles – nyere tids største gymnast – taler om traumer og ADHD. Tennisstjerner som Naomi Osaka og Iga Swiatek deler historier om angst og usikkerheder. Ja, hvor man tidligere kun havde fysiske og taktiske trænere på sit hold, begynder flere at tilknytte psykologer og mentaltrænere.
Psykisk sygdom og mental sundhed fylder også mere i den danske sportsverden, som du kan læse mere om i dette tema. Det er aldrig lykkeligt, når et menneske bliver ramt af psykisk sygdom, men det er en lindring, når personen tør åbne op – og endda er i en position, hvor han eller hun kan inspirere fans og kollegaer til at gøre det samme. Når sportsstjerner, der ellers er kendt for at skulle være benhårde og fejlfri, deler deres menneskelige sider, vinder vi alle. Når de hjælper med at nedbryde tabuer og stigma, går vi sammen en bedre tid i møde.
Vi ved, at motion modvirker fysisk sygdom, fremmer nattesøvn og endda kan mindske depression og angst. Forskningen har også vist, at fysisk aktivitet kan hjælpe en person til bedre at håndtere psykisk stress. Men hvor stiller dette en atlet, der møder en forventning om ultimativ sundhed og ufejlbarlighed? Hvor behovet for at præstere på topniveau i sig selv er en stressfaktor? Det er nogle af de spørgsmål, vi udforsker i dette tema. Du kan møde en tidligere professionel fodboldspiller, en OL-svømmer, en judokæmper og Danmarks første professor i sportspsykologi. Du får også pædagogiske råd til træning med fokus på mental sundhed.
Når fodbolden er problemet og løsningen
Magnus Kaastrup har ADD, OCD og angst, og så spiller han for Lyngby Boldklub i den danske Superliga.
Det hele gik i sort på græsset
Martin Mikkelsen gik næsten hele sin fodboldkarriere alene med angst, depression og stress. Men han mener, at der skal være plads til at tale om den slags.
Kan man kaste problemerne væk?
Judostjernen Lærke Marie Olsen har OCD, og lidelsen viser sig særligt i forbindelse med stævner. Med pres øges risikoen for tvangstanker og -handlinger.
Den moderne atlet gør op med perfektionismen
Professor i sportspsykologi Kristoffer Henriksen gør os klogere på atleternes mentale udfordringer.
Livet i en ekstrem præstationskultur
Organisationen 4Player hjælper sportsudøvere med psykisk sygdom og mental sundhed - både midt i og videre i karrieren.
Børn og unges mentale sundhed i sport og idræt
Idrætskonsulent Stephan Junggren fra DGI har samlet fem gode anbefalinger til alle, der arbejder med idræt og børn og unge.
Fysisk aktivitet kan mindske angstsymptomer
I et studie fra 2022 fandt man, at fysisk aktivitet havde en positiv indvirkning på angstsymptomer.
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv
Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.