Børn og unge med autisme: Rettigheder og rådgivning til forældre
Hvilke rettigheder har man, og hvilke krav kan man stille til det sociale system eller skolen for at få den nødvendige hjælp, når man har et barn med autisme? Specialpædagogisk konsulent Janni Lund Christensen guider.
Foto: Center for Autisme
Kend dine rettigheder
Janni Lund Christensen er cand.soc. i socialt arbejde.
Hun arbejder som specialpædagogisk konsulent og VISO-specialist i Center for Autisme.
Man har altid ret til at ansøge om hjælp fra kommunen og samtidig mulighed for at klage over afgørelser. Der findes et omfattende ankesystem med aktører som Ankestyrelsen, Patientklagenævnet, Klagenævnet for Specialundervisning og Ligebehandlingsnævnet.
Retssikkerhedsloven fastslår kommunernes pligt til at rådgive og vejlede borgerne om tilgængelige støtteordninger. Det er kommunens ansvar at sørge for, at borgere får tilstrækkelig information om, hvor de kan søge den nødvendige støtte, hvordan sagsbehandlingen foregår, tidsfrister, rettigheder og forpligtigelse til medvirken i sagsoplysningen.
Mange oplever, at en diagnose er nødvendig for at få hjælp i kommunen, men sociallovgivningen rummer ikke krav om, at et barn skal have stillet en diagnose for at få hjælp og støtte.
Kommunen og PPR
Retten til at få bevilget økonomisk hjælp afhænger af, om barnet opfylder lovens bestemmelser og kriterier for hjælpen, hvilket beror på en socialfaglig vurdering fra kommunens sagsbehandler.
Kommunerne foretager individuelle vurderinger af barnets funktionsevne, og serviceniveauet kan variere mellem kommunerne, da de er politisk styrede. Ydelser i én kommune kan derfor være forskellige fra dem i en nabokommune, selvom lovgivningen er den samme. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en central aktør i udredning og vurdering af støttebehov, men den måde, PPR arbejder på, kan også variere fra kommune til kommune.
Systemet kan være svært at overskue, især hvis barnet har behov for støtte på tværs af forskellige sektorer som social-, sundheds- og uddannelsessektoren. Ofte fungerer disse sektorer som siloer, og kommunikationen på tværs kan være udfordrende. Som forældre kan det hurtigt blive overvældende med de mange aktører og det faglige sprog, der benyttes. Her kan det være en god idé at søge hjælp og rådgivning til at få overblik.
Støtte fra bisiddere og rådgivere
Som forælder kan man få støtte fra en bisidder eller partsrepræsentant til møder med kommunen eller andre instanser. Det kan være en person, man har tillid til, og som kan hjælpe med at navigere i systemet. Det er også muligt at få gratis og uvildig socialfaglig hjælp, som kan være nødvendig, hvis man føler sig misforstået eller ikke hørt i dialogen med myndighederne.
Det kan være en udfordring at navigere i systemet som forælder til et barn med autisme. Det er vigtigt at søge rådgivning tidligt, især hvis samarbejdet med kommunen, skole eller andre aktører halter. Der er hjælp at hente. Helt grundlæggende handler det jo om, at børnene kommer i trivsel og får en god livskvalitet, selvom vejen dertil nogle gange kan synes uoverskuelig.
Læs også
Når den nye diagnosemanual ICD-11 engang bliver implementeret i Danmark, får det også betydning for autisme. En ekspert fortæller hvordan.
Mange unge med autismespektrumforstyrrelse får ikke den nødvendige støtte til at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Det har konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Hvad kan man gøre? En ekspert gør os klogere.
De seneste år er der kommet mere fokus på både autisme og ADHD. Nogle taler endda om ”AuDHD”. Psykolog Ea Carøe fortæller om fællestræk og forskelle.
Der er mange aspekter forbundet med autisme, som de fleste af os ikke kender ret meget til. Psykolog Line Gebauer fortæller om anderledes sansning.
Autisme er en anderledes måde at sanse og være i verden på. Nogle har brug for meget støtte, mens andre klarer sig selv. Her møder du mennesker, hvor autisme er en del af deres hverdag, og eksperter, der gør os klogere på, hvordan vi kan skabe bedre...